søndag den 10. oktober 2010

Ny hobby.

Jeg har haft forholdsvist meget om ørene på det sidste, men skal nok prøve at få lidt gang i bloggen igen..

Jeg har fået en ny hobby. 
Jeg kan helt ærligt ikke huske hvor jeg første gang hørte om Geocaching. men jeg læste lidt om det på siden (geocaching.com) og tilmeldte mig. 
Dengang havde jeg ingen GPS der kunne vise vej uden for vejnettet, så efter lidt prøven med en telefon og dette heller ikke virkede (Tak Nokia.) så gik det lidt i sig selv igen, men min nysgerrighed var der stadig.. Det var jo en oplagt mulighed for at komme ud i naturen og opleve lidt. Og få stillet sin eventyrlyst ved at lede efter "skatte" som stortset alle andre ikke vidste var lige under næsen på dem. 
Jeg fandt dog rimelig hurtig en Garmin eTrex Vista på den blå avis som viste sig at være håbløs outdated, men det lykkedes mig da at finde en 20 stykker med den.

Den aller første gang jeg var ude havde jeg en kammerart med der anede endnu mindre om det end jeg gjorde. 
Vi fik lagt de forskellige waypoints ind på enheden, satte os i bilen og kørte ud til det gamle kasserne område i Randers nordby. 
Efter lidt søgen og renden rundt om os selv fandt vi ENDELIG en plastikbøtte i noget krat. Utroligt at to semi-voksne mænd kan blive opstemte over at finde en plastikbøtte med noget dillerdaller i. 
Vi fik skrevet i loggen (Han var endnu ikke oprettet på hjemmesiden, så vi nøjes med mit navn.) 
Fulde af adrenalin kørte vi videre til det næste sted, smed bilen og gik ind i området.. Med kun 86 meter igen pegede pilen nu lige til højre for stien.. Vi mente den absolut måtte være derinde og gik afsted. 
Dette var ikke specielt gennemtænkt. Det ledte os over en lille å, gennem noget pænt tæt krat men vi fik moslet os igennem det, vi skulle jo have den cache.
Da vi kommer på på den anden side opdager vi en bålplads, med udgang til den selvsamme sti vi lige havde gået på, vi skulle bare have gået 50 meter længere hen rundt om et hjørne så havde vi været der.. 

Men den aften/nat fandt vi 5 caches, det var den 2/7 i år. I skrivende stund har jeg fundet 110.

Det er helt gratis at være medlem på geocaching.com og det eneste det kræver er en GPS, som kan anskaffes for omkring 600,- hvis den bare skal kunne det basale. 

Er man HTC eller iPhone ejer har Groundspeak også lavet en app til disse, som virker ganske ok. HTC appen er lige udgivet, og halter lidt i forhold til iPhone appen, men den fungere, man kan finde caches med dem, og logge dem direkte. 
Til HTC er der også en app der hedder c:geo som i mine øjne er noget nær perfekt. 
Der kommer jævnligt opdateringer til den, man kan logge sine trackables direkte i den fundne cache.

1 kommentar:

Jønne sagde ...

Nej hvor sjovt... Jeg fandt lige din blog og ser at du også er til geocaching. Mit geo navn er RoadJackDK. Måske mødes vi en dag ude i vildnisset.